Mary besøger Gellerup i marts
Kronprinsesse Mary besøger den indvandrerrige Århus-bydel Gellerup i begyndelsen af marts.
8. feb 2007, kl. 15:37
Mere end 30 dage gammel
Kronprinsesse Mary besøger tirsdag den 6. marts den indvandrerrige århusianske bydel Gellerup.
- Hendes besøg er et dejligt skulderklap til de positive kræfter i området, siger Århus' borgmester, Nicolai Wammen (S), i en pressemeddelelse.
Kronprinsessen skal møde beboere, brugere og medarbejdere i Gellerup, når hun besøger nogle af områdets institutioner, virksomheder og projekter.
Herunder folk som i deres dagligdag gør en indsats for at styrke boligområdet og integrationen i Århus.