Mange renset for mistanke
2.300 grunde er ikke forurenede
2.300 grundejere i Region Midtjylland kan ånde lettet op, fordi deres grunde nu er "frikendt" for mulig forurening fra tidligere aktiviteter og derfor nu kan handles uden forbehold. Det er resultatet af en undersøgelse af i alt 6.000 mistænkte grunde.
Tilbage står 3.700 grunde, der foreløbig befinder sig i en gråzone - måske er de forurenet, måske ikke. Grundene kan ses på www.dingrund.rm.dk, hvor man også kan udskrive en jordforureningsattest.
- Det er dejligt, at grundene nu er kortlagt. Nu ved vi, hvor der er sandsynlighed for en forurening. Dermed burde det være slut med de sager, hvor en grundejer uforvarende køber en forurenet grund og pludselig ikke kan bruge den som planlagt eller må bekoste store summer på den, siger Gert Schou, formand for Regionsrådets rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling i en pressemeddelelse.
Er for længst orienteret
For langt de fleste af de kortlagte grunde gælder, at deres ejere for længst er orienteret om en mulig forurening.
Grundene har nemlig tidligere været anvendt til renserier, vognmandsforretninger eller forskellige former for værksteder, som kan have medført forurening af jorden med chlorerede opløsningsmidler, olie eller lignende.
For nogle har en mistanke om forurening ikke den store betydning - enten fordi grundene ikke er anvendt til beboelse, eller fordi de stadig huser et forurenende erhverv.
For ejere af boliggrunde kan det være vigtigt at få fjernet usikkerheden om en eventuel forurening - eksempelvis hvis grunden skal sælges eller bebygges. Her tilbyder Region Midtjylland at undersøge grunden nærmere inden for et år, hvis grundejeren beder om det.
Overtog opgaven fra amterne
Region Midtjylland er den første danske region, der nu har afsluttet kortlægningsarbejdet. Det er en opgave, som regionerne i 2007 overtog fra de nedlagte amter. Arbejdet vurderes at have kostet regionen 22 mio. kroner.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en lang liste over brancher, som kan have medført forurening. For regionen har opgaven derfor bestået i at gennemgå gamle telefonbøger, vejvisere, handelskalendere og lignende så langt tilbage i tiden som muligt og finde adresser på virksomheder omfattet af branchelisten.
Når adresserne var indsamlet, er arkivarbejdet påbegyndt. For hver adresse er der søgt oplysninger i regionens egne arkiver, kommunale miljøarkiver, byggesagsarkiver, tankarkiver samt lokalhistoriske arkiver, og i mange tilfælde er nuværende eller tidligere grundejere, naboer og ældre folk i byen, som kunne huske langt tilbage, blevet interviewet.
Alle disse oplysninger blev samlet i historiske redegørelser - det vil sige en lille rapport for hver adresse. Hver rapport har således dannet baggrund for en vurdering af, om der kunne være forurenet på grunden.