Mandag byder på masser af sol i Østjylland
Flot sensommervejr bevæger sig ind over Østjylland den kommende uge
6. sep 2015, kl. 17:49
Mere end 30 dage gammel
Den nye uge begynder med masser af sol og temperaturer på omkring 17 til 18 grader.
- Det er rigtig pænt for september-temperaturer, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
Dagen igennem vil det holde tørt, og vinden vil komme fra nordvest.
Det gode vejr er en del af et højtryk, der nærmer sig fra vest, og det ser ud til, at det kommer helt indover regionen. Det betyder, at vi her i Østjylland de kommende dage kan se frem til sol, tørvejr og temperaturer i underkanten af de 20 grader.
- Måske kan vi nå de 20 grader, inden der dukker skyer op fra sydøst, og det ser altså ud til at kunne ske torsdag eller fredag, siger Lone Seir.
I videoen øverst på siden kan du se hele vejrudsigten.