Efter en rigtig flot søndag, venter der også en rigtig fin mandag.
Mandagen begynder dog muligvis med et dryp eller to og lidt dis og skyer, der hænger over Østjylland.
Men i løbet dagen bryder det hele op, og solen bryder igennem.
Der kan være lidt drivende skyer, men temperaturerne kommer ikke til at fejle noget. Det bliver nemlig 17-18 grader mange steder og rolige vindforhold.
Det lune vejr fortsætter, men det bliver også lidt mere ustadig i løbet af ugen. Tirsdag kommer der regn mange steder i Østjylland. Regnen fortsætter frem til fredag, men torsdag kan temperaturerne alligevel komme op på 21 grader.