Mand nægtede at slukke nytårscigaren
En 22-årig mand blev aggressiv, da han blev mindet om rygeforbud på århusiansk diskotek.
1. jan 2009, kl. 12:40
Mere end 30 dage gammel
En 22-årig århusiansk diskoteksgæst havde nytårsnat ikke det helt store til overs for rygeforbuddet på stedet.
Da de ansatte på spillestedet Train bad manden om at slukke sin cigar, blev han ifølge vagtchefen ved Østjyllands Politi aggressiv over for personalet.
Han begyndte at skubbe til de ansatte, mens han truede dem. Medarbejderne valgte derfor at tilkalde politiet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol og narkotika, kan se frem til en bøde på grund af sin adfærd. Derudover får han forbud mod at vise sig på diskoteket i de kommende to år.