Mand hårdt kvæstet i trafikuheld
En 48-årig mand er hårdt kvæstet efter et trafikuheld mellem Harlev og Stilling søndag eftermiddag.
15. okt 2007, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
Den 48-årige mand er ifølge politiet i Skanderborg hårdt kvæstet og indlagt på sygehuset.
Uheldet skete omkring klokken 17 søndag eftermiddag. En 35-årig mandlig bilist overså sin vigepligt, da han kørte fra Kolskovvej og ud på Randersvej mellem Harlev og Stilling. Den 48-årige kom kørende på motorcykel ad Randersvej og kørte direkte ind i siden på den 35-åriges bil.
Den 35-årige kan nu forvente at blive sigtet for uagtsom personskade eller i værste tilfælde uagtsomt manddrab. Det oplyder politiet i Skanderborg.