Mand gik amok i Århus Midtby
En 22-årig mand fra Trige nord for Århus slog natten til mandag to tilfældige personer ned. Han er kendt af politiet i forvejen for vold.
18. feb 2008, kl. 07:46
Mere end 30 dage gammel
Lidt i et mandag nat fik en ung pige en ubehagelig oplevelse, da hun fuldstændigt umotiveret blev slået i hovedet af en fremmed mand.
Manden kom gående sammen med en gruppe kammerater, da han mødte kvinden i Graven i det centrale Århus.
Knapt en time senere gik den 22-åriges aggressioner ud over en sagesløs mand i Vestergade. Offeret fik adskillige spark i ansigtet.
Østjyllands Politi fortæller mandag morgen, at den 22-årige er kendt for vold i forvejen, og han vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.