To mænd anholdt for voldtægt
Politiet i Skanderborg har sigtet to mænd for voldtægt af en 27-årig kvinde i Skanderborg.
Kriminalpolitiet i Skanderborg anholdt i går to yngre mænd fra byen og sigtede dem for voldtægten af en 27-årig kvinde fra Hørning i weekenden, skriver Horsens Folkeblad.
Den ene, en 18-årig mand, mødte selv op på politistationen i går for at forklare om sin andel i den hændelse, der fandt sted lørdag aften. Den anden, en 21-årig mand, blev senere på aftenen anholdt.
- Når vi har deres forklaringer, så skal vi sammenstille dem med kvindens forklaringer, og så skal vi overveje om de to skal fremstilles i grundlovsforhør, siger vicekriminalinspektør Jan Brandt Jørgensen til avisen.
Kvinden har fortalt, at hun mødte to mænd uden for Diskotek White Tiger. Hun fulgte med dem i en bil til et ukendt sted i en skov for at ryge en joint. Men udflugten endte ifølge kvinden med, at hun blev voldtaget af begge mænd.
LÆS OGSÅ:Voldtægt" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15729">Voldtægt i Skanderborg (23/10-06)