Må selv finde børnepasning
Ingen hjælp fra Vestas under lærer-lockout
1. mar 2013, kl. 15:02
Mere end 30 dage gammel
Lockouten, der kan træde i kraft fra første april, kan sende skolebørn landet over hjem til mor og far, der stadig skal passe arbejdet.
Hos en af de helt store østjyske virksomheder er der imidlertid ingen hjælp at hente.
Vindmøllegiganten Vestas regner ikke med at lave nogen pasningsordning til forældrene, i fald en lockout skulle træde i kraft.
- Historisk set har der ikke været tradition for, at vi laver sådan et tilbud. Der vil heller ikke blive lavet noget i Vestas-regi denne gang, siger Mikkel Friis-Thomsen, dansk pressechef i Vestas.
Vestas har hovedsæde i Skejby i det nordlige Aarhus samt afdelinger i blandt andet Randers og Hammel.