Lystsejlere frygter færgeulykke
Kablerne, der trækker færgen ved Udbyhøj, kan forårsage en ulykke, frygter lystsejlere, som ønsker bedre afmærkning.
13. feb 2008, kl. 08:26
Mere end 30 dage gammel
Kabelfærgens rute ved Udbyhøj skal skiltes bedre.
Det mener flere lystsejlere, der er bange for, at de kabler, der trækker færgen, skal fange lystbåde og forårsage en ulykke, skriver Randers Amtsavis.
- vi synes ikke, at færgen er ordentlig afmærket. Vi kan ikke se, når den sejler ud af færgelejet, hvor den jo så strammer kablet. Og hvis en lystbåd så hakker ind i kablet, så kan det jo gå helt galt, siger Frank Gjesing, der er formand for Sejlklubben Udbyhøj Syd.
Ifølge avisen er både Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet i gang med at finde en løsning på problemet.