Louise Gade fik en dreng

Både den nyfødte og rådmands-moderen har det godt efter fødsel lørdag.

Louise Gade, århusiansk rådmand for børn og unge, skaffede i lørdags en ny borger til Århus. Kl. 5.19 fødte hun en velskabt søn på 3300 g og 53 cm. Fødslen foregik på Skejby Sygehus. Både barn og forældre har det godt, oplyser Børn og Unge Forvaltningen.

Louise Gade holder i de kommende måneder orlov fra hvervet som rådmand.