Lotte Kiærskou stopper i Randers HK
Den tidligere landsholdsstjerne Lotte Kiærskou stopper som assistenttræner i Randers HK.
23. nov 2007, kl. 17:53
Mere end 30 dage gammel
Til nytår er det slut for Randers HK's spillere at suge erfaring til sig fra assistenttræner Lotte Kiærskou. Den tidligere landsholdsprofil og dobbelte OL-guldvinder skal være mor for anden gang til sommer.
Ifølge Randers Amtsavis vil Lotte Kiærskou også bruge barselsperioden på at overveje, om hun også fremover skal være træner, eller om hun vil satse på en civil karriere.
Lotte Kiærskou er 31 år, og har især fået mange roser for sin gode mandskabspleje i sin tid som assistenttræner for Randers HK.