Lørdag byder på ustadigt og forholdsvis koldt vejr
Der er desværre udsigt til, at dagens fine vejr ikke fortsætter ind i weekenden – i hvert fald ikke i morgen
Det har været solrigt og varmt i store dele af Østjylland i dag. Desværre skal en front indover regionen lørdag, og den bringer kulde og regn med sig. Op af dagen klarer det heldigvis op igen.
- I morgen bliver lidt mere blæsende. En front skal op gennem landet, og i den forbindelse blæser det op. Der bliver skyet, og der er risiko for regn, siger vejrvært på TV2 Vejret, Per Christiansen.
Læs også
Der er heldigvis ikke udsigt til de store vandmængder, men helt tørt kommer det nok næppe til at holde. Men i løbet af lørdagen forsvinder nogle af skyerne, og der er chance for at se solen på himlen.
- Temperaturerne er dog langt fra at komme op på de 20 grader, som vi har set de seneste dage, siger Per Christiansen.
I morgen vil temperaturerne formentlig ligge på omkring 14-16 grader. Bedre ser det heldigvis ud søndag og i begyndelsen af næste uge.
Læs også
- Søndag og mandag er der noget at se frem til. Vi kommer op på måske endda over 20 grader, der kommer kun lidt vind og en del sol, lover vejrværten.
Tirsdag ser så igen en anelse ustadig ud med risiko for en hel del regnbyger.
Du kan se hele aftenens vejrudsigt øverst på siden.