Liebhaverboliger går som varmt brød
100 meter fra vandet i et nybygget hus er noget, der tiltrækker købere i Risskov. Husene koster omkring otte millioner kroner.
30. jun 2008, kl. 11:10
Mere end 30 dage gammel
Boligprojektet Åkrogen i Risskov efter eftertragtet blandt køberne, selv om boligmarkedet sveder andre steder for tiden.
Men udsigten til at bo i et nyt hus på 160 kvadratmeter med havudsigt og kun en kort gåtur til stranden, har fået mange til at reagere.
Ni af de 10 huse på Rylevej i Risskov er allerede solgt, skriver JP Århus.
Husene er endnu kun på projektstadiet, og hver bolig har en pris på omkring 8,5 millioner kroner.
- Det er primært lokale beboere, som har købt, siger salgschef Torben Rask fra ejendomsmæglerkæden Home i Egå/Risskov.
Boligerne skulle være klar til de nye ejere i efteråret 2009.