Legetøjskæde går konkurs efter svigtende julesalg

Det lykkedes ikke at redde selskabet Top-Toy, der står bag legetøjskæderne Fætter BR og Toys"R"Us

Selskabet Top-Toy, der står bag legetøjsbutikkerne Fætter BR og Toys"R"Us, er erklæret konkurs. 

Det bekræfter selskabet i en pressemeddelelse.

- Vi var kommet langt, havde fået godkendt vores plan og har arbejdet i døgndrift på at skabe rammerne for en rekonstruktion af Top-Toy.

- Men i dag må vi erkende, at vi på grund af et svigtende julesalg ikke længere er i stand til at fortsætte rekonstruktionen, udtaler Top-Toys administrerende direktør, Per Sigvardsson.

Kunderne kan stadig nå at bytte julegaver, der er købt hos Fætter BR. Arkivfoto.
Kunderne kan stadig nå at bytte julegaver, der er købt hos Fætter BR. Arkivfoto.

Top-Toy blev 30. november begæret under rekonstruktion. Som en del af planen har man afsøgt muligheden for frasalg, men det er ikke lykkedes at finde en løsning.

quote Vi kan dog oplyse, at visse butikker vil holde åbent, så kunder kan bytte varer til andre varer til udgangen af december.

Søren Aamann Jensen, advokat

Selskabets kuratorer oplyser, at man nu skal i dialog med kreditorerne om, hvad der skal ske med boet.

- Vi begynder nu en dialog med kreditorerne om, hvordan boet skal håndteres. 

- Vi kan dog oplyse, at visse butikker vil holde åbent, så kunder kan bytte varer til andre varer til udgangen af december, siger advokat Søren Aamann Jensen fra Kromann Reumert i pressemeddelelsen.

Kunder kan finde information om, hvilke butikker der er åbne, på kædernes hjemmesider.

Baggrunden for problemerne i Top-Toy er ifølge selskabet selv øget digitalisering, flere konkurrenter og ændrede legevaner hos børn.

Gavekort og samlemærker er værdiløse på grund af konkursen.

Fungerende pressetalsmand Lars Bo Kirk oplyser til Ritzau, at flere end 3000 medarbejdere i de to legetøjskæder fredag er blevet sagt op i forbindelse med konkursen.

VIDEO: Kronjyderne strømmede fredag aften til Toys "R" Us i Randers, inden butikken lukkede for sidste gang.

Fakta om butikkerne