Lav arbejdsløshed i Østjylland
Arbejdsløsheden er helt i bund i det østjyske. Især Galten gør sig bemærket.
7. okt 2005, kl. 15:55
Mere end 30 dage gammel
Arbejdsløsheden i Midt- og Østjylland er nu på det laveste niveau i 3 år. Det viser de nyeste tal for august. I Silkeborg er således næsten 250 flere kommet i arbejde sammenlignet med samme måned sidste år. I Galten er der så meget rift om nye medarbejdere, at man her kan notere den laveste arbejdsløshed i hele Århus Amt, fortæller Radio Silkeborg.
Det er generelt især indenfor byggebranchen at man i øjeblikket skriger efter arbejdskraft. Indenfor malerfaget er man helt nede på en arbejdsløshed på under 2 %.