Lastbil tabte farlige kemikalier

Lastbil tabte mandag eftermiddag farlige kemikalier på landevej nær Kjellerup. Vejen blev bagefter spærret.

Udslippet af de farlige kemikalier fandt sted på Ulvedalsvej vest for Kjellerup.

Klokken 12.15 tabte en lastbil, som kører for DHL Transport, af ukendte årsager nogle store sække med plastik-materiale.

Vejen blev ifølge mja.dk spærret, og der blev oprettet en sikkerhedszone.

Kemikalierne gjorde vejen meget glat. Derfor sørgede Brand & Redning Silkeborg for at spule vejen med vand.