Lasse Jørgensen og SIF forlænger
Den 194 centimeter høje målmand og Silkeborg IF har nu papir på hinanden til sommeren 2009.
1. maj 2007, kl. 09:57
Mere end 30 dage gammel
Efter bare tre kampe for SAS Ligaens nedrykningskandidater Silkeborg, har fodboldklubben forlænget aftalen med den 23-årige Lasse Jørgensen, så den gælder frem til sommeren 2009.
Den 194 centimeter høje målmand fik sin førsteholdsdebut i forårspremieren, da David Preece blev udvist, og han har siden optrådt mellem stængerne mod Vejle samt senest i søndags mod FC København.
/ritzau/