Lars Larsen giver millioner til handicappede
Dynekongen Lars Larsen fra Silkeborg lægger fire millioner kroner i Dansk Handicap Idræts-Forbunds kasse.
6. jan 2010, kl. 10:11
Mere end 30 dage gammel
Lars Larsen og sengetøjskæden Jysk har netop forlænget den sponsoraftale med Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF).
Aftalen så dagens lys første gang i 1989 og er dermed sandsynligvis Danmarks ældste sportssponsorat og fortsat i fuld vigør.
Med aftalen følger fire millioner kroner, der skal bidrage til at udvikle handicappens eliteidræt.
- Samarbejdet med DHIF bygger på nogle stærke fælles værdier. Vi er stolte over at sponsorere de sportsfolk, der høster flest olympiske medaljer i Danmark, og vi glæder os til at følge de seriøse og professionelle eliteidrætsudøvere i årene fremover, siger Jysk-ejer Lars Larsen i en pressemeddelelse.