Landsby får millionbeløb
Håndsrækning til udviklingshæmmede
Andelssamfundet Vimby i Hjortshøj ved Aarhus går sammen med Aarhus Kommune om at skabe jobtilbud til udviklingshæmmede.
Realdania bidrager med 5,6 millioner kroner til projektet.
Vimby vil opføre værkstedsbygninger og et mindre salgssted som base for et arbejdsfællesskab og et dagtilbud. Værkstederne skal inddrage de udviklingshæmmede i fællesskabet og tage hånd om særlige behov til udformningen af egen bolig.
Andelssamfundet ønsker, at de udviklingshæmmede skal opleve at være en del af en landsbyhelhed.
- Andelssamfundet i Hjortshøj yder en stor og helhjertet indsats for at inkludere udviklingshæmmede i deres fællesskab. Deres indsats og konkrete tiltag er til stor inspiration for andre, siger projektleder i Realdania Marianne Kofoed.
Projektet bliver udviklet i samarbejde med Udviklingshæmmedes Landsforening.
Læs mere om projektet her