Landmænd får opfyldt ferieønsker
Modsat tidligere er der i år ferievikarer nok til alle landmandsfamilier, der vil et par uger væk fra gården.
19. jul 2005, kl. 15:49
Mere end 30 dage gammel
Ferieglæden er udbredt på landet i år - ikke kun blandt byboere som ferierer mellem mark, eng og skov, men også hos de mange landmandsfamilier, der vil ud og rejse. Modsat tidligere er der nemlig i år tilstrækkelig mange landmandsvikarer i Østjylland.
I alt er der omkring 100 uddannede vikarer med en landmandsuddannelse i regionen. En af dem skal fra onsdag og tre uger frem passe malkekøerne hos familien Fiil Frandsen ved Randers, som skal til Gran Canaria.
- Vi har fuld tillid til vikaren, sagde en glad Fiil Frandsen til TV2 / ØSTJYLLAND, mens kufferterne var ved at blive pakket i dag.
Se mere i aftenens udsendelser.