Læger kritiserer sygehusplan
Region Midtjyllands nye Akutplan hjælper de store byer på bekostning af landområdernes befolkning, mener praktiserende læger i Grenaa.
Den nye såkaldte Akutplan for sygehusene i Region Midtjylland vil give bedre service i de store byer på bekostning af befolkningen i landområderne. Det mener de praktiserende læger i Grenaa ifølge Århus Stiftstidende.
Akutplanen er endnu kun et forslag fra regionens embedsmænd. Står det til Grenaa-lægerne, bliver planen aldrig vedtaget af Regionsrådet.
- Der bliver med den plan ikke tale om høj kvalitet, men en klar kvalitetsforringelse af det nuværende beredskab, som vi stærkt må tage afstand fra, skriver to af byens læger, Tyge Ingerslev og Per Birkelund, i et brev til regionsrådsformand Bent Hansen.
Skadestue skal lukke kl. 16
Konkret kritiserer de to læger, at den lægebemandede ambulance på Djursland erstattes af en ambulance bemandet med en sygeplejerske, og at døgnåbningen på skadestuen i Grenaa afskaffes. Fremover skal den lokale skadestue lukke kl. 16.
- Det kan ikke lægefagligt begrundes med mindre, at man helt opgiver Regionens intentioner om et ensartet tilbud til alle borgere, skriver Ingerslev og Birkelund ifølge avisen.
Tidligere nyheder om sagen:
Nedskæringer" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=14191">Nedskæringer i Silkeborg, Odder og Grenå (23. maj, 2007)
Skæbnen" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=14181">Skæbnen for Silkeborgs skadestue afgøres i dag (23. maj 2007)