Lægebemanding skal sikres
Det offentlige skal bygge nye lægehuse, mener borgerforening på Mols, der frygter lægemangel.
14. maj 2008, kl. 11:29
Mere end 30 dage gammel
Det kan være svært at tiltrække praktiserende læger til de tyndt befolkede områder, og det vil man nu gøre noget ved på Mols.
En lokal borgerforening foreslår nu, at det offentlige skal bygge lægehuse, der kan samle de praktiserende læger under samme tag, skriver Århus Stiftstidende.
Udgangspunktet er, at man mener, at det vil gøre det lettere at få nye læger til området, hvis de kan leje sig ind i stedet for at skulle overtage en eksisterende èn-mandsbetjent lægepraksis.
Forslaget fra Mols blive ifølge avisen modtaget positivt hos Region Midtjylland.