Kvinde bed fra sig under røveri
En yngre kvinde bed fra sig, da hun ville stikke af med cigaretter stjålet i Aldi.
30. sep 2005, kl. 08:32
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes torsdag for en yngre kvinde at røve fire-fem kartoner cigaretter fra en Aldi-butik i Grønnegade i Århus.
Personalet forsøgte ellers at holde hende tilbage, men måtte opgive, da hun bed dem i hænderne, oplyser Århus Politi.
De beskriver kvinden som en lettere buttet 'misbrugstype'. Uden for Aldi-butikken ventede en 'kraftig til fedladen' mand på knallert, og sammen lykkedes det dem at flygte fra stedet. /ritzau/