Kvæstet efter sammenstød i kryds

34-årig mand blev bragt til sygehuset, efter at bilist tidligt i morges overså det røde lys i kryds på Ringvejen i Grenaa

Uheldet skete kort før kl. 4 tidligt mandag morgen, hvor to bilister på henholdsvis 34 og 56 år stødte sammen i krydset på Ringvejen.

Ifølge Østjyllands Politi skyldes uheldet, at den ene af bilisterne kørte frem for rødt lys.

Den 34-årig bilist blev bragt til hospitalet til lægeundersøgelse.