Kritik af varetægtsfængsling af 16-årig
Fængslingen af århusiansk skolepige vækker kritik. Pigen har siddet varetægtsfængslet siden knivstikkeri i januar.
Pigen, som var elev på Samsøgades Skole i det centrale Århus, smuglede en urtekniv med i skoletasken og stak en dreng fra sin klasse i skulderen.
Drengen blev efterfølgende syet med to sting.
Den 16-årige pige har siden knivstikkeriet siddet varetægtsfængslet på ungdomsinstitutionen Grenen i Grenaa. I dag, tirsdag, afgjorde en dommer, at varetægtsfængslingen skal forlænges med yderligere fire uger
Fængslingen af den 16-årige pige får nu juraprofessor Eva Schmidt til at kritisere kendelsen. Hun mener, at pigen allerede nu har siddet fængslet i længere tid, end en eventuel dom ender med at blive.
Se mere i tirsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.