Krigsskib som teaterscene
Aarhus Søhistoriske Selskab har planer om at bruge et amerikansk krigsskib som scene for etkontroversielt teaterstykke om seksual moral.
Et gammelt amerikansk krigsskib som scene for det kontroversielle, arabiske teaterstykke 'The Boatman', der handler om seksual moral.
Det er planerne for et projekt som Aarhus Søhistoriske Selskab står bag.
Idéen er, at det gamle krigsskib fra 2. verdenskrig og senere slæbebåd skal lægge dæk til teaterforestillingen, som instruktør Isabelle Reynauds fra Teater C står bag.
Hun er blandt andet kendt for den anmelderroste forestilling om gruppevoldtægt, 'Dom over skrig'.
Det er endnu ikke sikkert, at stykket 'The Boatman' bliver opført på skibet. Aarhus Søhistoriske Selskab mangler omkring 400.000 kroner for, at planerne om et teaterskib, der senere skal være museumsbåd, bliver en realitet.
'The Boatman' forventes at få premiere den 31. juli i år. /ritzau/