Kraftwerk til Randers
Det legendariske 80er elektroband Kraftwerk giver koncert på Værket under Randers Ugen
24. feb 2009, kl. 12:49
Mere end 30 dage gammel
Koncerten med de tyske elektro-pionerer bliver opført på Værkets udendørsarealer mellem de historiske bygninger i det gamle kraftværk. Der bliver plads til 5.600 publikummer.
Koncerten på Værket bliver Kraftwerks første danske koncert uden for hovedstadsområdet. Kratfwerk spillede på Roskilde Festival i 1998 og gæstede København i 2004 til to udsolgte koncerter i KB-Hallen.