Kræver hårdere straf for voldtægt

Anklageren kræver, at en 29-årig serie-voldtægtsmand bliver idømt en strengere straf. Flere af voldtægterne er foregået i Århus.

Syv års fængsel for voldtægt af en række unge kvinder er ikke nok, mente anklageren i Højesteret fredag.

Hun ønsker dermed, at den 29-årige Peder Hougaard Knudsen får en endnu strengere straf, end den han blev tildelt i juni af landsretten. Dengang ankede han dommen på stedet.

Hans forsvarer ønsker derimod en mildere straf.

Den 29-årige har udgivet sig for at være en rigmand. Ved hjælp af løfter om tusindevis af kroner og et flot billede af en anden mand lokkede han kvinder til sex. Men da pigerne mødte op og så, at han var en anden, end han udgav sig for, ville de ikke.

Ifølge deres udsagn tvang han dem derefter til sex i sin lejlighed, først i Århus og siden i Virum nord for København. /ritzau/

LÆS OGSÅ:

<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=11405">Dømt for otte voldtægter (23/6-2005)</A></STRONG>