Kræver busdrift til Århus

Placeringen af hovedkontoret for det kommende regionale trafikcenter i den nye Region Midtjylland er blevet et stridsspørgsmål mellem to socialdemokratiske amtsborgmestre.

Da Århus Sporveje kommer til at stå for knap 70 procent af den kollektive trafik i den nye region, mener amtsborgmester Johannes Flensted Jensen, at den logiske placering af trafikselskabets hovedkontor vil være Århus, skriver JP-Århus. Dermed er han uenig med sin partifælle og formandskandidat til regionsrådet den nuværende amtsborgmester i Viborg Bent Hansen. Han mener nemlig at det regionale trafikcenter skal ligge i Silkeborg.