Kræver behandlingsgaranti for børn

Louise Gade vil have undersøgelses- og behandlingsgaranti for børn og unge med alvorlige psykiske problemer.

Den 30. november sidste var 276 børn fra Århus Kommune på venteliste til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Århus. Nogle af de børn har ventet i mere end 1 1/2 år, og det vil Venstrerådmanden Louise Gade nu gøre noget ved.

- Det er fuldstændigt forrykt, at man har en behandlingsgaranti på en måned for at få en ny hofte, mens børn med store psykiske vanskeligheder må vente mere end et år bare for at få en diagnose, siger Børn- og Ungerådmanden i en pressemeddelelse.

Hun har derfor sendt et brev til sundhedsministeren. I brevet foreslår hun, at der indføres en udredningsgaranti på en måned og derefter en passende behandlingsgaranti.