Kræftforskere i verdenseliten
Et forskerhold fra Århus er med i verdenseliten i kampen for at hjælpe kvinder med brystkræft.
Holdet har netop fået 1,2 millioner kroner i støtte fra Kræftens Bekæmpelse, fordi man vil undersøge kræftpatienternes gener, inden man giver dem anti-østrogenmedicinen Tamoxifen.
På nogle kvinder virker stoffet nemlig ikke, forklarer professor Liselotte Højgaard, der har anbefalet projektet. - Det er selvfølgeligt vigtigt, fordi der er bivirkninger ved Tamoxifen-behandling, og hvis man kan forudser hvilke patienter, det virker på, så kan man nøjes med at give behandlingen til de patienter, hvor det virker, siger hun.
Liselotte Højgaard lægger vægt på, at projektet finder sted i samarbejde med amerikanske forskere, og der er udsigt til, at det også vil få støtte fra amerikanske forskningsmidler. - Det vidner om, at det høre hjemme i den absolutte eliteklasse, siger hun. Kræftens Bekæmpelse deler i alt 60 millioner kroner ud til 51 forskningsprojekter. Det fortæller Østjyllands Radio i dag.