Kør forsigtigt: Risiko for glatte veje i Østjylland
En kold nat betyder, at østjyderne mange steder står op til bundfrosne biler og rimglatte veje
26. apr 2017, kl. 06:02
Mere end 30 dage gammel
Kør forsigtigt.
Natten til onsdag har termometret sneget sig under frysepunktet rundt i Østjylland, og her fra morgenstunden er det stadig koldt derude.
Det betyder bundfrosne biler og risiko for rimglatte veje rundt i landsdelen.
DMI advarer onsdag morgen om risiko for rimglatte veje flere steder - blandt andet i Aarhus-området og Horsens-området.
Advarslen gælder til ved 08-tiden.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Onsdag formiddag begynder skyerne at trække sig sammen, og det kan give regnbyger fra middagstid og frem. Lokalt kan der komme hagl.
I løbet af dagen når vi op på ni-ti grader i Østjylland.