Kør forsigtigt: Advarsel om tæt tåge fra morgenstunden
Der kan være en sigtbarhed på under 100 meter nogle steder.
Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt.
Sådan lyder det fra Danmarks Meterologiske Institut, der har udsendt et varsel om tæt tåge fra de tidlige morgentimer.
Varslet gælder for hele Østjylland.
Tågen kan ifølge vagthavende meteorolog Erik Hansen resultere i en sigtbarhed på under 100 meter nogle steder.
Det forventes, at tågen letter op ad formiddagen.