Kontrol af modermærkekræft udskydes: - Jeg bliver bange
Patienter med kroniske hudsygdomme oplever lange ventetider for at komme til kontrol. Ventetiden er ofte forbundet med frustration og angst.
På solskinsdage smører Britta Kirkegaard fra Horsens og datteren Lea Glud sig godt ind i solcreme.
Læs også
Begge kvinder er i en særlig risiko for at udvikle en aggressiv form for hudkræft.
Derfor går de også begge til hyppig kontrol hos lægen hver fjerde måned.
Men det seneste år er de ikke blevet indkaldt til kontrol på det tidspunkt, som lægerne selv anbefaler.
I stedet for fire måneder, så går der nu seks.
- Det er frustrerende og angstprovokerende. Jeg bliver bange for ikke at blive tjekket tidligt nok, fordi, det er livsfarligt, det jeg har, fortæller Lea Glud til TV2 ØSTJYLLAND.
Britta Kirkegaard har siden 1991 fået fjernet seks modermærker med kræft.
Læs også
Datteren Lea Gluds modermærker er aktive, og hun fik for et år siden fjernet et modermærke med kræft.
I hendes journal skriver lægen følgende:
”Således skal pt. (patienten, red.) betragtes som en højrisiko patient for MM (modermærkekræft, red.).”
Og som i andre journaler skriver lægen, at hun sammen med sin mor skal komme til kontrol igen om fire måneder.
Alligevel bliver kontrollerne udskudt.
- Jeg synes, det er rigtig svært. Jeg bliver ked af det, og er bange for at miste hende, fortæller Britta Kirkegaard.
Hudsygdomme er lavt prioriteret
På Aarhus Universitetshospital er Mette Deleuran ledende overlæge. I følge hende skyldes de ophobede ventelister, at hudsygdomme er lavt prioriteret i regionen, og der er for få hudlæger til at holde kontroltiderne.
Læs også
- Der er rigtig mange af vores patienter, der får udskudt deres kontrol. Og det kan være uhensigtsmæssigt i forhold til behandlingsplaner, og i det hele taget i forhold til at optimere patientens behandlingsforløb, fortæller Mette Deleuran til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun understreger dog, at patienter, som oplever forandringer i deres modermærker, altid kan få en akuttid. Og i tilfælde af kræft, kan de få modermærket fjernet med det samme.
Men ifølge Britta Kirkegaard, så mener hun ikke, at det er godt nok.
- Tidlig opsporing er enormt vigtig i den her sammenhæng. Derfor bliver jeg bange og vred, når det system, som skulle bære os, nærmest vender ryggen til os, fortæller Britta Kirkegaard.
Og selvom det kun er et par måneders forskel i forhold til en kontrol, så har det stor betydning, mener hun.
- Hvis der er kræftceller i et af modermærkerne, kan det nå at vokse og sprede sig til andre organer, siger Britta Kirkegaard.
Datteren Lea Glud kan heller ikke forstå det.
- Der er jo en grund til, at der bliver opfordret til, at jeg bliver set hver fjerde måned. Så lidt som halvanden til to måneder kan faktisk gøre en forskel, fortæller Lea Glud.
Det er fagligt forsvarligt, men er det rimeligt?
I følge den lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, så gør de, hvad de kan - med de ressourcer de har.
- Det her er fagligt forsvarligt, men man kan godt diskutere, om det er rimeligt, siger Jørgen Schøler Kristensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Han mener stadig, at patienterne bliver behandlet og kommer til kontrol efter de gældende anbefalinger.
- Der er en faglig vejledning og holdning, som siger, at de her patienter kan gå til kontrol med fire til seks måneders intervaller, fortæller den lægefaglige direktør.
Jørgen Schøler Kristensen anerkender, at nogle patienter kan føle sig utrygge, hvis ikke de bliver kontrolleret oftere - og derfor er kontrol hver fjerde måned bedre, hvis det kan lade sig gøre.
- Hvis der er nogle, som er utrygge og har særlige ting, så forsøger man at holde dem på fire måneder, men det kan ikke altid lade sig gøre, siger Jørgen Schøler Kristensen.
I Region Hovedstaden har man flere hudlæger ansat end i Region Midtjylland, og Jørgen Schøler Kristensen så da også gerne, at der kunne ansættes flere i Region Midtjylland.
- Sundhedsvæsenet er i en situation, hvor vi i virkeligheden ikke kan mere, end vi kan overkomme at gøre. Vi er nødt til at prioritere, det vi skal gøre, og nedprioritere det vi kan gøre, fortæller han og fortsætter.
Læs også
- Det, vi gør, er forsvarligt, vi ville gerne gøre mere. Men det kan vi kun, hvis vi har flere penge og flere læger.