Kongeligt tilbud til Lars Larsen
Et godt tilbud fra Dronning Margrethe til Dyne-Larsen fra Silkeborg: Ridder af Dannebrog og Kongelig Hofleverandør.
15. jun 2010, kl. 14:07
Mere end 30 dage gammel
JYSKs ejer Lars Larsen er kendt for at stå frem i sine reklamer med sætningen: "Jeg har et godt tilbud til dig".
Om det er muligheden for en god pris på sengetøj og havemøbler, der har fået kongehuset til at udnævne JYSK til Kongelig Hofleverandør, er nok tvivlsomt, men firmaet, der har hovedæde i Brabrand har netop modtaget hæderen.
Lars Larsen, er samtidig blevet slået til ridder af Dannebrog. Det skete i audiens hos dronningen.
- Det var spændende. Og det er også med en lille smule stolthed, at sådan en bonderøv fra Thy får sådan en mulighed.