Koncert i NRGI-Arena aflyst
Koncerten 1. september med sangeren Bob Geldorf er blevet aflyst. Her kun 14 dage før koncerten er der kun solgt 21 billetter.
17. aug 2006, kl. 14:38
Mere end 30 dage gammel
Manden bag Live Aid koncerter, den politisk aktive Bob Geldorf, kan ikke længere trække folk til koncert, ihvertfald ikke i Århus! Koncerten som skulle have været afholdt 1. september i NRGI-Arena er nu aflyst.
Der er plads til 5000 tilskuere i NRGI-Arena, men her 14 dage før koncerten skulle finde sted, har kun 21 mennesker købt billet. Arrangøreren nåede ifølge Århus Stiftstidende at bruge 250.000 kroner til markedsføring af koncerten.