Kommer ikke til tandlægen
Indvandrerbørn i Århus kommer sjældnere til tandlæge end jævnaldrende danske børn.
1. feb 2005, kl. 15:01
Mere end 30 dage gammel
En undersøgelse som tandlæge Gunver Madsen har lavet blandt indvandrerforældre og børn fra Libanon, Tyrkiet og Somalia i Århus Kommune viser, at indvandrerne langt sjældnere kommer til tandlæge, og at de har flere huller i tænderne.
Undersøgelsen viser, at alle tre etniske grupper ikke blot går sjældnere til tandlæge, men at de også modtager færre behandlinger og undersøgelser sammenlignet med danskerne.
Fire ud af fem libanesiske børn i 4-5 årsalderen havde huller i tænderne, tre ud af fire tyrkiske og to ud af tre somaliske børn havde huller i tænderne. Til sammenligning havde en ud af fem danske børn huller i tænderne. /ritzau/