Kom til gallafest med dronningen
Send dine billeder af dronningen til TV2OJ - og deltag i lodtrækningen om billetter
Den 16. april 2015 fylder Hendes Majestæt Dronningen 75 år. Det bliver fejret med en gallaforestilling i Musikhuset i Aarhus onsdag den 8. april, og du kan være med til at fejre majestæten.
TV 2 | ØSTJYLLAND sender 12 østjyder i gallaskrud og med højt hår af sted for at fejre dronningen. Der bliver udloddet i alt 6x2 billetter til forestillingen, som også overværes af kongefamilien.
Det eneste, du skal gøre, er at fortælle om din egen oplevelse med majestæten. Har du billeder af dronningen fx fra et af hendes mange besøg i Østjylland gennem årene? Eller har du ligefrem video af Hendes Majestæt Dronningen? Så fortæl historien bag billederne i en kort tekst og send dem til TV2OJ - og deltag i lodtrækningen om billetterne til gallaforestillingen.
Du kan sende dine digitale fotos og video til: konkurrence@tv2oj.dk
Hvis du har papirbilleder liggende, kan de sendes til:
TV 2 | ØSTJYLLAND
Skejbyparken 1
8200 Aarhus N
Mrk.: Dronningens fødselsdag
Vær opmærksom på at TV 2 | ØSTJYLLAND ikke kan stilles til ansvar for billeder sendt pr. brev, og at vi ikke sender billeder retur, medmindre der er vedlagt en frankeret returkuvert.
Husk at oplyse navn, adresse og telefonnummer i din henvendelse.
Billederne skal være os i hænde senest torsdag d. 26. marts klokken 23.59.
Så skynd dig at finde dine kongelige billeder frem, så er det måske dig og en ledsager, der får en royal oplevelse af de helt store, når dronningen i Musikhuset bliver fejret af både kongefamilien og hele Danmark.
VINDERNE ER FUNDET
Milert Schulz, Aarhus
Jytte Majgård Jensen, Randers
Hanne Dorthe Søgaard Nielsen, Randers
Lise Jensen, Aarhus
Bodil Sørensen, Galten
Thomas Andersen, Horsens