Købmand jagtede tyv - kapitel tre

Nu er den mistænkte frimærketyv anholdt og sigtet for trusler om vold mod vidner.

Man tror det næppe muligt.

Men farcen om den såkaldte frimærketyv fra Hadsten fik endnu et kapitel med på vejen i går.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Den mistænkte 22-årige tyv er nu anholdt for vold og trusler mod vidner, da han forfulgte og overfusede købmanden i går.

Købmand Jørgens Christiansen fra SuperBest i Hadsten ringede tirsdag forgæves efter politiet, da en tyv forsvandt med 11.000 kr. i frimærker.

Da TV 2 | ØSTJYLLAND interviewede Jørgen Christiansen tirsdag fik han øje på tyven og ringede til politiet. Ordensmagten fik anholdt den 22-årige mistænkte for så senere at løslade ham.

Derefter dukkede han altså op onsdag og fik truet sig til en anholdelse.