Knivstikker meldte sig selv
En 29-årig mand, som var eftersøgt for knivstikkeri i Allingåbro, har meldt sig selv til politiet.
17. mar 2008, kl. 12:51
Mere end 30 dage gammel
En 29-årig mand meldte mandag sig selv til politiet efter et knivoverfald på en 19-årig mand i Allingåbro søndag. Det oplyser Østjyllands Politi.
Det var ifølge politiet formentlig familiestridigheder, der førte til angrebet på den 19-årige. Han blev stukket i maven med en brødkniv, mens han holdt parkeret i sin bil foran en kiosk.
Han blev dog hurtigt meldt uden for livsfare, men den 29-årige sigtes for drabsforsøg.