Knivdrama: 26-årig i livsfare efter overfald
En 26-årig mand og en 18-årig kvinde blev lørdag morgen stukket ned i formodet jalousidrama i Horsens. Den 26-årige er i livsfare.
Den 26-årige mand og en 18-årige kvinde blev lidt over klokken syv lørdag morgen stukket ned i Vestergade i Horsens.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er en 19-årig mand blevet anholdt efter overfaldet. Han vil blive sigtet for drabsforsøg på den 26-årige mand.
Måske vil sigtelsen senere blive ændret til drab, for ifølge politiet er den 26-åriges tilstand yderst kritisk.
Politiets foreløbige gisninger går ifølge TV Syd på, at der er tale om et jalousidrama.
Overfaldet fandt sted i Vestergade i Horsens:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=vestergade+horsens&sll=55.869147,11.228027&sspn=11.067996,33.728027&ie=UTF8&hq=&hnear=Vestergade,+8700,+Horsens&t=h&ll=55.870794,9.837474&spn=0.016855,0.036478&z=14&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort