Klub vil af med Joachim B. Olsen
Århus 1900 er utilfreds med, at den nykårede EM-guldvinder ikke har tid til at repræsentere klubben.
8. mar 2005, kl. 08:10
Mere end 30 dage gammel
Århus 1900 Atletik og Motion overvejer at slutte samarbejdet med den nykårede EM-guldvinder i kuglestød, Joachim B. Olsen.
Klubben er ifølge Jyllands-Posten utilfreds med, at han ikke en eneste gang i denne sæson stiller op for klubben i en hjemlige turnering.
Siden 2002 har Århus 1900 haft en aftale med Joachim B. Olsen. Kontrakten løber frem til 1. oktober, men klubben frygter, at kuglestøderen frem mod OL i Beijing ikke får tid til at repræsentere klubben i Danmark, og så har man ikke lyst til at holde på ham.
Joachim B. Olsen forstår ikke kritikken, men mener, at han med sine præstationer i udlandet også er med til at profilere klubben.