Klub mistænkt for spionage

Randers HK's fyrede træner, Morten Arvidsson, mistænker sin tidligere klub for at aflytte telefoner.

Den fyrede træner for håndboldklubben Randers HK mistænker sin tidligere klub for at udspionere ham.

Morten Arvidsson blev fyret i januar, og han har siden da krævet en kompensation på 164.000 kroner, fordi hans kontrakt først udløb i sommerpausen.

Siden fyringen har Arvidsson skrevet kontrakt med Kolding IF, hvor han begynder i den kommende sæson. For at kunne få udbetalt en eventuel kompen- sation må Morten Arvidsson dog ikke begynde i et andet job inden det tidspunkt, hans kontakt med Randers HK ville være udløbet.

Den fyrede træner mener derfor, at en stribe mystiske problemer med hans telefoner i den seneste tid kan skyldes, at Randers-klubben har aflyttet ham for at finde beviser for, at han reelt er begyndt at arbejde for Kolding IF.

Morten Arvidssons mistanke bestyrkes af, at flere kilder har kontaktet ham for

at advare om, at han bliver udspioneret.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen

i aftenens udsendelser.