Kioskrøver anholdt
Århus Politi anholdt i dag en 36-mand, der forsøgte at røve kiosk på Østbanetorvet.
27. aug 2003, kl. 15:28
Mere end 30 dage gammel
Århus Politi anholdt kort før middag en 36-årig mand, der er mistænkt for at stå bag et røveriforsøg for små to uger siden.
Røveriforsøget fandt sted på Østbanetorvet, og gerningmanden truede indehaveren af kiosken med en pistol. Kioskejeren nægtede imidlertid at samarbejde med røveren. Han gik i stedet ud i baglokalet for at ringe til politiet, og røveren var så forbløffet over kioskejerens uventede reaktion, at han opgav røveriet og stak af.
Politiets efterforskning i sagen har ledt betjentene frem til den 36-årige. Da de mente, at de havde skaffet nok materiale, anholdt de manden. Århus Politi fremstiller den 36-årige i grundlovsforhør i morgen formiddag.