Kattegatbro ikke med i trafik-rapport

En ny bro over Kattegat er ikke en del af Infrastrukturkommissionens rapport om fremtidens trafik i Danmark.

En bro mellem Jylland og Sjælland via Samsø er ikke med i en ny trafik-rapport, der offentliggøres torsdag.

Flere østjyske politikere har ellers kæmpet hårdt for at få afsat penge til en forundersøgelse af broen over Kattegat.

Men onsdag kom det frem, at broen ikke er med i Infrastrukturkommissionens rapport, der danner grundlag for regeringens fremtidige trafikpolitik.

Østjyske toppolitikere - heriblandt regionsrådsformand Bent Hansen (S) - mødes torsdag med Folketingets trafikudvalg i endnu et forsøg på at skaffe flertal for forundersøgelsen.