Kamp mod biltyve
Uge-Bladet i Skanderborg opretter hjemmeside som skal skaffe stjålne biler tilbage
Uge-Bladet i Skanderborg lancerer nu i samarbejder med politiet og Skanderborgnettet.dk nu en hjemmeside, der skal gøre livet hedt for landets biltyve.
tyveknaegten.dk. hedder hjemmesiden.
Her kan folk efterlyse deres stjålne biler og eventuelt udlove dusør, ligesom man indrapportere, hvis man får øje på biler, som af den eller anden grund virker mistænkelige eller som man har set efterlyst.
Efterlysninger, som lægges på nettet inden 1. december, er gratis, og vil være gældende i 30 dage. Herefter koster det 150 kr. at få efterlyst bilen i 30 dage, oplyser manden bag hjemmesiden, Uge-Bladets ansvarshavende redaktør Ejvind Koch Pedersen.
Intiativet får støtte af politiet i Skanderborg:
- Siden kan blive en kærkommen hjælp til både bilejerne og politiet. Desværre har politiet ikke mulighed for at prioritere biltyverier særlig højt i det daglige - ofte må vi nøjes med at modtage anmeldelsen, registrere den i Centralregistre for motorkøretøjet, og så holde øjnene åbne, når vi alligevel er ude på andre opgaver. Og det er ærgerligt, for det er store værdier, det drejer sig om, for slet ikke at tale om alle de problemer, det giver i hverdagen at få stjålet sin bil, siger politi-inspektør Kristian Thomsen, Skanderborg Politi.
Samtlige politikredse i Danmark får tilsendt materiale om tyveknaegten.dk samt et lille klistermærke med adressen på tyveknaegten.dk, beregnet til at anbringe i vagtcentralen. Vagthavende kan dermed gøre borgerne opmærksomme på servicen, når de ringer for at melde køretøjet stjålet.