Kæmper for flere sommerhuse
Odder kæmper fortsat for flere sommerhuse trods regeringens beslutning om at placere dem på Djursland.
Odder Kommune har ikke tænkt sig stiltiende at acceptere, at den ikke får lov til at anlægge nye sommerhusområder langs kysten.
Regeringen fremlagde i går et forslag om, at de danske udkantsområder samlet må opføre i alt 8000 sommerhuse, og en del af disse skal efter planen ligge på det nordøstlige Djursland. Odder Kommune havde inden regeringens forslag håbet på, at den kunne få lov til at etablere nye turistområder, men nu har det lange udsigter.
- Jeg forstår godt regeringens beslutning om at skabe udvikling i yderområderne. Men jeg vil fortsat kæmpe for, at vi også for et nyt sommerhusområde, siger den konservative formand for teknisk udvalg i Odder Kommune, Hans Midtgaard.