Kæmpe khat-fangst i Gellerup
På bare tre uger har politiet i Gellerup beslaglagt lige så meget Khat som i løbet af de sidste tre år.
4. dec 2007, kl. 07:28
Mere end 30 dage gammel
Mere end 100 kilo khat har politiet indsamlet i løbet af de sidste tre uger i november. Det er en målrettet indsats fra politiets side, der har betydet den store fangst.
- 100 kg lyder af meget, men når man ved, at en khatmisbruger skal tygge omkring 300 gram blade dagligt for at få en virkning ud af det, så sætter det tallet lidt i proportioner. Så der skal store mængder til, før det udløser en bøde, og der skal beslaglægges rigtig mange kilo, før det giver en frihedsstraf, siger politikommisær Jens Espensen til JP Århus.
Af den grund har politiet heller ikke prioriteret problemet særligt højt indtil nu.