Jyllands-Posten var bombemandens mål
Politiet mener, at det var Jyllands-Posten i Viby, der var målet for bombemandens brevbombe.
17. sep 2010, kl. 15:05
Mere end 30 dage gammel
Målet for tjetjenske Lors Doukaevs bombe var efter alt at dømme Morgenavisen Jyllands-Postens hovedkvarter i Viby ved Århus.
Brevbomben bestod af TATP i en kuvert foret med små stålkugler på 4,4 mm i diameter. Den havde sprængkraft som en håndgranat og kunne have skadet flere mennesker.
Det oplyste politiinspektør Sven Foldager på et pressemøde fredag.